BEHANDLING AF SKULDERSMERTER I RANDERS

Her er en FAQ om de mest almindelige årsager til skuldersmerter og hvilke behandlinger du kan få. 

1) Hvad er de mest almindelige årsager til skuldersmerter?

– Tendinopati eller tendinitis i rotator cuff eller bicepssenen (overbelastning af sener).
– Rotator cuff-slid eller rift (skuldermusklernes sener).
– Impingement-syndrom (når sener og bursa bliver klemt under skulderbladet).
– Frozen shoulder / adhesiv capsulitis (frossen skulder).
– Labrum- eller kapselsskade (fress væv omkring leddet, ofte ved bevægelsesproblemer).
– Artrose i skulderen (ledforandringer).
– Skulderlæsioner som SLAP (skade i biceps- og labrum-området) eller ac-led kapselskade.
– Nervesmerter eller reference smerter fra nakken.
– Fraktur eller brud ved fald/traume (ofte hos ældre eller ved kraftig belastning).

2) Hvilke symptomer har de forskellige tilstande typisk?

– Tendinopati/impingement: smerte ved bevægelse, især løftesiden, sovende ondt på siden, nedsat bevægelighed.
– Rotator cuff-ruptur: sværere bevægelse, smerter både ved hvile og aktivitet, stærk svækkelse ved armhøjde.
– Frozen shoulder: langvarig smerte følger af reduceret bevægelighed og stivhed, ofte uden tydelig årsag.
– Labrum-/capselskade: smerter ved bestemte bevægelser, klik- eller pop-fornemmelse, ustabilitet.
– Artrose: konstant smerte, stivhed og nedsat bevægelse i længere perioder.
– Fraktur: kraftig smerte efter traume, deformitet, aflastningsafvigelser.

3) Hvornår skal jeg søge hjælp?

– Ved pludselig kraftig eller uudholdelig smerte efter traume.
– Ved hævelse, misfarvning, eller miste evnen til at løfte armen over hovedet.
– Ved jævnlige smerter i mere end 4–6 uger, eller hvis smerter påvirker søvn og daglige aktiviteter.
– Ved neurotiske symptomer som prikken eller følelsesløshed ned gennem armen, eller smerter i nakken der stråler ned.

4) Hvilke undersøgelser kan jeg få?

– Klinisk undersøgelse hos læge eller Muskelterapeut.
– Billeddiagnostik: røntgen for ledforandringer, ultralyd for sener og væv, MR hvis der mistænkes skader som rotator cuff-ruptur eller labrumskade.

5) Hvilke behandlinger er tilgængelige?

– Selv-omsorg og livsstil: hvile ved akutte smerte, is/applikation, undgå bestemte bevægelser, vægttab hvis overvægt.
– Muskelterapi: specifikke øvelser til skjoldens muskler og sener, forbedre bevægelighed, smertelindring og funktion. Oftest førstevalg ved mange skuldertilstande.
– Injektioner i skulderleddet eller omkring senerne for smerte- og betændelsesreduktion. Effekt varer ofte uger til måneder; ikke altid egnet eller langtidsholdbar.
– Træningsprogrammer og teknikjustering: korrekt arbejdsstilling, skulderbladets stabilisering og retning af bevægelser kan være afgørende.
– Kirugi: overvejelse ved betydelig sene- eller ledskade, hvor konservativ behandling ikke hjælper. Typiske operationer inkluderer rotator cuff-udbedring, burghring (acromioplastik), labrum/SLAP-reparation, eller skulderbytte ved artrose i svære tilfælde. Beslutning afhænger af defekt og funktion.

6) Hvor lang tid går der normalt, før jeg føler forbedring?

– Mange oplever bedring allerede efter første konsultation så du kan begynde at bruge skulderen igen i forhold til genoptræning og øvelser. Ved mere kroniske tilstande kan kræve længere behandling og eventuel kirurgisk vurdering.

7) Hvad kan jeg gøre hjemme for at lindre smerter?

– Beskyt skulderen: undgå aktiviteter der udløser smerte, undgå tunge løft og belastning i smerteområdet.
– Is/varme: is i 15–20 minutter flere gange dagligt ved akut smerte; varme kan lindre stivhed ved længerevarende smerter.
– Udtørring og bevægelser: rolige elastiske øvelser og bløde bevægelser i smertegrænsen, oftest guidet af en fysioterapeut.
– God holdning: undgå fremadskudt hoved og lås i nakke- og skulderområder.

8) Er der noget jeg ikke bør gøre?

– Undgå at ignorere smerter og fortsætte med aktiviteter, der forværrer smerterne.
– Undgå at acceptere smerter uden at få en vurdering, især hvis smerterne er vedvarende eller hævelse/fejl i bevægelse.

9) Hvad kan jeg forberede til en konsultation?

– Notér hvornår smerterne startede, hvordan de udvikler sig, hvilke bevægelser der gør ondt, og hvilke aktiviteter der hjælper eller forværrer.
– Medbring en liste over nuværende medicin og eventuelle tidligere skuldertilstande.
– Spørgsmål jeg kunne stille: Hvad er min mest sandsynlige diagnose? Hvilke diagnostiske tests anbefales? Hvilken behandling passer bedst for min livsstil? Hvor lang tid skal jeg forvente før forbedring? Hæfter jeg mig til et fysioterapiforløb, og hvor mange sessioner?

10) Er der særlige forholdsregler for ældre eller personer med andre sygdomme?

– Ja, ældre har ofte højere risiko for slid og frakturer. Diabetes, hjertesygdom eller inflammatoriske tilstande kan påvirke helingsprocessen og behovet for tilpasset behandling.